Hverdag, Ugens update
Det har været endnu en uge med fuld skrue!

tsrc-weeklyupdate

Jeg læser markedsføringsøkonom, og er på skolen stort set alle hverdage, enten i 4 eller 8 timer. Derudover arbejder jeg 2-3 gange om ugen, holder en lejlighed, træner, ser min kæreste, familie og mine veninder. De fleste planer er klart nydelse, men jeg har meget at se til, og jeg kan ikke huske sidste gang jeg har kedet mig..

Mandag blev der afholdt vagtmøde på mit arbejde. Jeg arbejder som tjener på Cafe Oscar. Her har jeg været tjener i omkring 1,5 år. Mine kollegaer er gennem tiden blevet mine gode veninder, og jeg nyder virkelig deres selvskab, og er taknemmelig for, at de er blevet en stor del af mit liv.

mandag-2

Tirsdag var jeg til dans med min veninde Katrine på Nørrebro. Vi er startet til Sweet Burlesque, og det er virkelig sjovt og god træning! Mange kender måske Burlesque som noget meget dirty haha. Men Sweet Burlesque er meget mere uskyldigt og egentlig bare virkelig virkelig fedt. :D
Efter dans cyklede vi ind til Store Kongensgade, for at mødes med 2 andre veninder på sushi restauranten Nozomi. Shit de servere lækkert sushi og har super flot interiør i restauranten. Det koster 200 kr. for all you can eat i hverdagene.

Nozomi ligger på Store Kongensgade 60, og er virkelig et besøg værd. (Hvis man altså er til sushi)

sushi-5 sushi-1 sushi-3

Onsdag var jeg som de andre dage i skole fra 8-16. Derudover fik jeg vasket tøj, handlet ind og lavet lasagne til Nicklas. Vi har begge så travlt for tiden, at vi desværre kun spiser aftensmad sammen 1-2 gange om ugen. Derfor nyder jeg rigtig meget, når vi har tid sammen, og jeg elsker at gøre noget ud af det.

lasagne-1

Torsdag var jeg på arbejde fra 12-21. Inden arbejde mødtes jeg med en veninde klokken 9 på vores stamsted, hvor vi fik morgenmad og snakkede nogle ideer igennem.

morgenmad

Fredag var det Store bededag og virkelig dejligt vejr. Det udnyttede jeg på ingen måde. Jeg var inde i min lejlighed til klokken 15:30, hvor jeg her cyklede på arbejde. Vi havde et selvskab på cafeen - en konfirmation. Derfor fik jeg først fri klokken 03. Jeg duer slet ikke til at arbejde om natten. Jeg fungere ikke efter klokken 23. Det var et rigtig hyggeligt selvskab, og det gik godt. Men shit jeg var træt, da jeg lagde mig i sengen 03:30. Bare tanken om at jeg skulle møde lørdag klokken 11 gjorde, at jeg fik ondt i maven. Jeg er virkelig stort B menneske, og jeg fungere bedst, når jeg har fået over de 8 timer. ;-)

Lørdag arbejdede jeg fra 11-18. Nicklas holdte noget fest med virksomheden, hvor de spillede paintball og andre aktiviteter, bestilte en masse sushi og tog i byen. At de havde bestilt for meget sushi, kom mig til gode. Lige omkring klokken 20 hentede jeg en kæmpe bakke med sushi hos dem. Luksus! Jeg var ret træt efter de sidste 3 lange dage på arbejde, så jeg lavede ikke så meget. Tiden gik bare. Pludselig var klokken 23, jeg gik i bad, og inden jeg lå i sengen var klokken over 1. Jeg var lidt rundt på gulvet....

loerdag

I dag Søndag har vi haft åbent hus på Nørregade. Derfor gik hele formiddagen på at rydde op, gøre rent og bære ting ned i kælderen. Dagen er bare gået, og nu er klokken snart 21... Jeg kunne virkelig godt bruge at der var 4-5 timer mere i døgnet nogle gang.... Det kender alle vel til.

aabent-hus-1

Det var min uge i tekst og billeder. Som det fremgår ret tydeligt, er jeg virkelig glad for mad og for at hygge med mad. ;)

Håber at I også har haft en dejlig uge, og har nydt det gode vejr!

Tak fordi i læste med.

Knus fra mig

 

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments