Hverdag
I dag er jeg taget til Jylland, for at forberede og holde sølvbryllup for mine forældre. Det bliver så hyggeligt, men der er fandme meget planlægning og mange ting at holde styr på til sådan en fest.

De har sølvbryllup den 8/8, vi skal derfor have bygget en æresport i morgen hos min onkel. På dagen er der morgensang og morgenmad. Vi har planlagt mere på dagen, som jeg ikke kan skrive om endnu, i frygt for at min mor læser med :D

Resten af ugen vil gå med indkøb og planlægning med min søster, hygge med min familie og se nogle veninder. Det bliver så dejligt!

Fredag får vi nøglen til forsamlingshuset. Vi skal dække op og gøre alt klar. Lørdag klokken 17 kommer gæsterne, og efter mad og kagen går der et band på scenen, og så skal de alle sammen ud at danse til Thomas Helmig, Bryan Adams, shubidua, og alt hvad de nu elsker. Jeg tror at det bliver super festligt og en god aften.

Her til aften har min bedstemor været forbi til en gin&tonic og aftensmad. Nu vil jeg smutte ind i stuen og hygge med min familie.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments